
Yoga, mindfulness, kreativitet, natur og drømme
Velkommen til Tissot Yoga! Mit navn er Lene Tissot Koch, og jeg tilbyder først og fremmest yogaundervisning.
Yin yoga, yin til yang, yoga i naturen og yoga nidra.
Derudover sammensætter jeg events og forløb med yoga, minimeditationer, naturspiritualitet, mindful kreativitet og drømmetydning. Det kan du læse meget mere om på denne hjemmeside.
Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.
Yogahold og events
Tilmelding via sms til 24 59 70 20 eller mail til lenetissotkoch@gmail.com

Yin yoga
Torsdag kl. 9-10.30 Nystedet

Yoga og naturtræning
Ingen hold pt.

Yin til yang
Ingen hold pt.


Miniretreat: Yoga, drømme og visionboard
2027: Lørdag d. 9/1 kl. 9.00 – søndag d.10/1 kl. 16.00
Miniretreat på Nystedet, Faksevej 4, Præstø (Med eller uden overnatning)
Gå bevidst ind i 2027 med klare intentioner og visioner for dit liv det kommende år. En weekend med refleksion og møde med din indre visdom. Blid yoga, visioner og drømmearbejde, kreativitet i pejsestuen, lækker vegetarisk mad, mulighed for saunagus, og tid til hyggeligt samvær! Klik og læs mere
Forskellige slags yoga
- Yin yoga handler om stræk af led og bindevæv. Når vi strækker kroppen, sikrer vi, at de forskellige lag af bindevæv holdes fleksible og velhydrerede, så der er god bevægelighed i kroppen. Det er samtidig en indadvendt og meditativ praksis, som skaber ro i både krop, sind og nervesystem.
- Yin til yang er en kombination af stræk og styrke. Yang tilføjer det aktive princip, hvor vi hæver kroppen opad og bruger musklerne til at holde os selv. Yang-delen består af dynamiske øvelser, enkelte stillinger og flows fra Hatha-yoga.
- MFR (Myofascial Release) er brug af bolde, blokke og tæpper til at skabe pres og dermed mikro-stræk af bindevævet. MFR kan forekomme på både yin-klasser og ying-yang-klasser.
- Yoga Nidra er dyb afspænding af kroppen, visualiseringer og drømmerejser. Her får du kontakt til din indre visdom. I efteråret 2026 udbyder jeg et hold med yoga nidra gennem FOF (se ovenfor). Derudover laver jeg gerne en specifik yoga nidra til dig, som indeholder lige netop dét, DU har brug for. Det kan være ro, lys, glæde, mod, oplevelse, vejledning.
- Minimeditationer kan være åndedrætsmeditation, kropsscanning, noting-teknik, meditation på objekter, visualiseringer, og mantraer.

Yoga som livskunst
Yoga er meget mere end blot fysiske stillinger. Yoga er en måde at være i verden på, som handler om forbundethed, nærvær og etik. En ramme for at udvikle sig selv som menneske.
Yoga som livskunst indebærer, at man gradvist bliver mere og mere bevidst om sin eksistens i verden og at man lever i overensstemmelse med nogle etiske leveregler. Det handler om dine handlinger i verden, dine tanker og følelser, dine vaner og eventuelle uhensigtsmæssige overbevisninger og selvbilleder.
Jeg er i gang med at uddanne mig til yogavejleder. Som yogavejeleder kan jeg støtte dig i din rejse med yoga som livskunst. Sammen undersøger vi både krop og sind for at finde næste skridt i din udvikling.
I min vejledning inddrager jeg drømmetydning, naturspiritualitet og I Ching, forandringernes bog, når det giver mening.

Memento mori
Husk døden – så du kan leve fuldt ud hvert eneste øjeblik.
Livet går hurtigt og alle ønsker at få mest muligt ud af det, inden det er forbi. Jeg er langt om længe nået til den indsigt, at det ikke hjælper noget at skynde sig. Så løber man bare hurtigere mod døden. Der er en anden vej: at åbne sig og bringe maksimalt nærvær og tilstedeværelse ind i øjeblikket. At lytte i respekt og at svare i kærlighed og taknemmelighed.
Her kan du se, hvilke andre ting, jeg laver.
Kontakt mig endelig for sammensætning af en mindful stund.
Yoga Nidra
Yoga nidra er yogiens søvn – en dyb afspænding og kropsscanning, som bringer dig ned i en tilstand mellem vågen og søvn. I denne tilstand kan vi arbejde med fornemmelser, følelser, visualiseringer og drømmerejser. Jeg tilbyder at lave dig din helt egen yoga nidra, som tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Meditation
Jeg udforsker i øjeblikket forskellige former for meditation og hvad meditation kan gøre. Jeg guider gerne minimeditationer og mindfulness for enkeltpersoner eller grupper af mennesker. Kontakt mig for yderligere info og evt. aftale
Drømme
Bliv bedre til at huske dine drømme, spørg dine drømme til råds og arbejd med personlig udvikling i samarbejde med dine drømme.
Mindful kreativitet
Fordyb dig og find mindfulness med uforudsigelige kreative teknikker. Workshops med blandt andet kreativ skrivning, blæk, rust og mark making.
Naturspiritualitet
Fokus på elementerne, årstiderne, naturen, tegn og varsler.
Lydbad
Jeg er ved at tage et kursus i lydhealing og lydbad, så i løbet af 2026 kommer jeg til at udbyde dette. Det glæder jeg mig meget til.
Kontakt
Skriv eller ring til mig, hvis du vil vide mere eller have et tilbud.
Ring på tlf. 24 59 70 20
Skriv på lenetissotkoch@gmail.com


